Om LuluBobsi

Lulu er hele familiens lille (store) kærlighed. Man kan slet ikke forestille sig hvor meget sådan en lille hund kan betyde for en familie – før hun er flyttet ind.

Vi elsker hende højt, og er ikke i tvivl om at hun elsker os endnu mere tilbage – det viser hun utallige gange hver dag.

Vi får – og Lulu får – kys i hobetal og vi kan slet ikke stå for den store hengivenhed som tydeligt ses når hun kigger os dybt i øjnene.

Hun holder sig altid tæt på sin familie og ser helst vi altid er samlet.

Hun er lydig og går derfor næsten altid uden snor – hun kommer når vi kalder, stopper forenden af et fortov og hilser kun på andre hunde, når hun får lov.

Hende yndlingsplads er i vores kanap hvor hun holder øje med alt og alle som færdes på HENDES vej – indimellem får de også en hilsen med. Dog gør hun meget lidt, kun når det banker på eller naboens kat driller i forhaven.

Indimellem tror Lulu hun er en kat. Oftest spangulerer hun som en kat langs ryglænet på sofaen for så at lægge sig som en krave om halsen på os.

Vi havde egentlig planer om at Lulu hverken skulle sove med i sengen eller ligge i sofaer – dette holdt kun lige indtil hun selv kunne hoppe op.

Alt hvad der er blødt og varmt skal hun nok finde og putte i. Strikketøj er absolut en favorit.

Der er kun positive ting at fortælle om Lulu og ikke mindst hendes race. Hun fælder ikke, hun spiser minimalt, hun er lige til at tage under armen, hun sviner heller ikke – ikke engang når hun er i løbetid.

De eneste udfordringer vi har, er pelsplejen – Lulu HADER at blive friseret. Men det kan vi kun takke os selv for, da det ikke var noget vi fik indøvet som hvalp.

At vi har besluttet at Lulu skal have hvalpe er ikke kun fordi vi synes det kunne være en fantastisk oplevelse, men helt sikkert også fordi Lulu i høj grad gerne vil have oplevelsen.

Nu tænker du nok “hvordan kan I vide det?” – det kan vi fordi Lulu efter hver en løbetid bruger flere måneder på at bygge rede og gå grædende rundt med sine bamser, fordi hun tror de er hendes hvalpe. Grædende tolker vi som at hun formentlig ikke kan forstå at “hvalpene” ikke spiser, siger noget eller bevæger sig.

En efter en må hendes hvalpe-bamser rejse på ferie til Lulu igen er bliver “normal”.

Nu synes vi det er tiden, at Lulu skal have lov til at udleve hende drøm om at blive mor – og der er ingen tvivl om, at hun vil blive en fantastisk mor!

Derfor hedder Lulus side “LuluBobsi”

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i flere år var under hårdt pres for at få hund. Især fra min yngste datter, Nicoline, som er den helt store dyre elsker. Hun mente slet ikke der var nogen retfærdighed til, hvis ikke vi fik en hund.

Glæden var derfor også stor, da jeg endelig lod mig overtale. Forinden talte vi meget om, hvad det ville sige at få en hund – afhængigheden, gåture, opdragelse mm alt sammen noget jeg mente var vigtig at børnene var 100% klar over – at få en hund handler jo ikke kun om en sød hvalp og en måneds interesse.