Hvalpens udvikling uge for uge

Hvalpene uge for uge

Skal du være forældre til en lille Bichon Havanais hundehvalp, så gør dig selv den tjeneste at være på forkant med hvad der sker for hvalpens udvikling uge for uge.

På den måde sikrer du at stimulere og opdrage din hvalp til at blive den bedste familiehund.

Hvalpens udvikling uge for uge

0 – 2 uger

Hvalpen fødes døv, blind og tandløs og reagerer kun på varme. Dens største og vigtigste behov er die samt putte og varme sig med sine søskende og mor.

Hvalpene sover 90% af tiden og vil fordoble deres størrelse mellem dag 9 og 13.

3 – 4 uger

I denne periode begynder hvalpen så småt at kunne høre og åbne øjenene. Nu vil de kunne reagere på lyde, lys og bevægelser. Den vil øve balance, komme op at stå og herefter tage sine første skridt.

Det er også i denne periode de føste tænder kommer.

4 – 5 uger

Denne periode er meget vigtig for socialiseringen af hvalpen. Det er nu at hvalpen skal lære sin plads i mor- og hvalpehierarkiet at kende.

5 – 7 uger

Hvalpen er nu blevet rigtig nysgerrig. Den vil begynde at gå på eventyr, at bide i ting og lege med sine søskende.

Den har fundet sin plads i hierarkiet, den er opmærksom på lugte og ting som bevæger sig og den er begyndt at få hvalpefoder, men vil stadig die.

8 – 16 uger

Nu er hvalpen klar til at flytte hjemmefra (ikke før).

På dette tidspunkt er hvalpen begyndt at kunne huske og den er derfor helt klar til at påbegynde indlæring som renlighed og opdragelse som indkald, dæk, sit, på plads mv. Hhvalpeskole er ideel nu.

Sidst i denne denne periode begynder hvalpen at blive kønsmoden og med det kommer lømmelalderen.

Den vil afprøve grænser, forsøge at tage styringen i familien og lade som om den ikke kan huske de regler/kommandoer den allerede har lært (det er hormonerne der styrer hvalpen lige nu).

Vær opmærksom på at hunden IKKE begynder at gimpe på sine mennesker – det er en magtkamp som omgående skal stoppes, for ikke senere at få en problemhund.

16 – 28 uger

Nu burde hvalpen være faldet godt til i sit nye hjem og burde være over den værste lømmelalder.

Hvalpen/hunden er stadig super motiveret for at lære og nu med lidt mere avancerede komandoer.

28 – 52 uger

Hvalpen er nu ikke længere en hvalp, men en hund! Denne alder kan være noget af en udfordring.

Hunden er fuldt kønsmoden. Hanhunden løfter ben og tæven kommer i løbetid. Hormonerne spurter rundt i kroppen på dem.

De bliver ukoncentrerede og giver udtryk for, at de har glemt alt hvad de har lært – både navn og renlighed. Tæven bliver i løbetiden ofte følsom og humørsyg. På 13. dagen efter løbetidens begyndelse bliver hun parringsvillig – og altså en del venligere.

Hanhunden kan i denne periode godt finde på at gimpe på udvalgte mennesker – Det skal den med det samme stoppes i, på en bestemt og irettesættende måde – husk at give ros når den hører efter.

At hunden gimper handler om dominans og er et forsøg på at komme højere op i hierarkiet, dette skal der handles på med det samme.

1 – 2 år

For en vel opdraget hund, er dette en rigtig god periode hvor hunden er rolig og hviler i sig selv. Periode er også god for indlæring.

Er hunden på dette tidspunkt IKKE opdraget “rigtigt” er det i denne periode det kommer til udtryk.

En dominerende hund som ikke har lært sin plads i hierarkiet at kende, vil i denne periode kunne udvikle sig til en problemhund – det er dit ansvar som ejer, at sikre dette ikke sker.

Gode opdragede hunde vil ingen problemer skabe.

3 år til ?

Fra nu af bliver det kun dejlige år. Din hund er rolig, stabil og veltilpasset. Den kender rytmerne, beskederne og familiens hverdag. Hunden skal stadig stimuleres mentalt og have tryghed fra sin ejer.

Hvis du er på forkant med hvalpens udvikling uge for uge, så kan du næsten være sikker på at din hund bliver verdens bedste familiehund 😉 

Læs mere for “kommende forældre” >