Avlsgodkendelse & mødet med far

Forberedelserne og parringen

Avlsgodkendelsen

Avlsgodkendelse & Parring

Lige siden vi fik Lulu har vi vidst, at vi på et tidspunkt gerne vil have hvalpe med hende.

Ønsket om at få hvalpe blev bestemt ikke mindre efter vi gang på gang har oplevet Lulu været indbildsk drægtig efter endt løbetid.

Hver gang på tidspunktet hvor hun skulle være nedkommet med hvalpe, har hun kastet sin kærlighed og omsorg over sin yndlingsbamser.

Lulu fik nærmest en depression – slæbte rundt med bamserne og græd over de ikke hverken bevægede sig eller sagde noget.

Bamserne måtte en efter en tage på “ferie” for at Lulu kunne få fred og bamserne kunne få vasket hvalpeduften væk. Det kunne tage mere end en måned inden Lulu igen blev sig selv.

Lulu og bamsehvalp

Da Lulu blev 2 år og hende løbetid i juni mdr. var overstået, besluttede vi, at ved næste løbetid skulle det være.

Findes der et bedre tidspunkt at få hvalpe på? Vejret tillader at hvalpene kan komme med i haven, de kan tages med på oplevelser og det er bare lidt sjovere at være hvalpe-assistenter 24/7 når dagene er lysere og længere.

Herudover er det også et ideelt tidspunkt for en ny hundefamilie, når hvalpen både nat og dag skal lære at gå på toilettet i haven, skal gå til hvalpetræning samtidig med at det kan slås sammen med sommerferien.

Avlsgodkendelsen går igang

I oktober indledte vi hvalpe processen. Lulu var blevet (i mine øjne) for langhåret, så jeg ringede til min dygtige hundefrisør, for at tage en snak om klipning samtidig med at hun skulle for en dommer.

Min frisør, en meget erfaren dame på området og opdrætter af Maltesere (tror jeg det er), ville hun om nogen vide hvor korthåret en hund måtte være, for at kunne godkendes af en dommer.

Ca. 1,5 cm længde var der tilbage da jeg hentede Lulu hos frisøren. Nok til at en dommer kunne vurdere pelsen – og især om der skulle være underuld.

Der er altså ikke noget som en smuk skinnende pels efter klipning – utroligt som en pels kan gå fra at være lang og se tør ud, til at blive kort og flot skinnende.

PL & Øjenlyst

Vi fik bestilt tid hos special dyrlægene i Haslev til at få lavet patella luxation (PL)  og øjenlysning undersøgelser.

PL er et krav for avlsgodkendelsen, øjenlysning er en klar anbefaling.

Da øjenlysning kun kan laves af en speciallæge, valgte jeg at samle begge undersøgelser hos samme læge.

Både PL og øjenlysningen blev grundigt undersøgt og tiltrods for Lulus meget lille tålmodighed hos enhver dyrlæge, foregik det hurtigt og smertefrit.

Vi tog glædelig derfra med resultaterne PL: 0/0 og øjenlysning: Ingen anmærkninger

Eksteriørbedømmelse

Har din hund ikke været på udstilling eller er den klippet, så skal den avlsgodkendes af en eksteriørdommer.

På Dansk Kennel Klub (DKK) kontaktede jeg en eksteriørdommer – sidste led i at få avlsgodkendelsen.

Dommeren tjekkede Lulu igennem, pels, bid & tænder, holdning (især ryggen), fodstilling og alt hvad der nu skulle til for at får “certifikatet”.

Lulu var præcist som hun skulle være og fik resultatet: Very Good – det bedste en hund kan få ved en eksteriør bedømmelse (altså som ikke udstillet og klippet).

Avlsgodkendelsen var på plads og registreret hos DKK, nu skulle vi bare finde den “rigtige” far og vente på den næste løbetid.

Progesteron test

Nu gik jagten igang med at finde en far til Lulus hvalpe. Bestemt ikke en nem opgave – (hvorfor jeg bla. har stiftet BH-Klubben.dk for at gøre denne process noget mere overskuelig).

Jeg fandt dog frem til flere avlsgodkendte hanhunde, men de fleste var enten ALT for dyre, boede for langt væk, var for store eller havde bare ikke det match jeg gerne ville have.

Men endelig fandt vi fantastiske Columbus. En rigtig frækkert fra Gentofte med et skønt sind, god størrelse og sort pels.

Nu skulle vi så bare vente på at Lulu kom i løbetid. Det kom hun i starten af februar.

En af de gode kendetegn for en havaneser er, at de er rigtig gode til at holde sig selv rene. Det er jo i det store hele en skøn ting, men når man skal finde parringstidspubktet, kan det virkelig være svært at finde ud af hvornår løbetiden er startet.

For ikke at skulle køre forgæves på herrebesøg, bestilte jeg tid hos specialdyrlægen Canicol i Glumsø (ved Ringsted) for at få lavet en progesteron test. En undersøgelse som helt præcis kan fortælle det optimale parringstidspunkt – ikke bare dagen, men helt ned til ca. tidspunktet på dagen.

Her fik Lulu lavet en klinisk undersøgelse og taget en blodprøve. En time senere kunne de ringe og fortælle at Lulu ville være klar til parring allerede dagen og om aftenen. De ville ligeledes anbefale at parring nr. 2 skulle foregår 24 timer senere.

Vi fik hurtigt aftalt med Columbus og hans forældre, at komme på besøg fredag kl. 15 – vi tænkte at hundene lige skulle have lov til at lære hinanden inden “kæresteriet” blev indledt.

Mødet med Far

Kl. 15 trådte Lulu og jeg ind i haven til Columbus. Jeg var noget spændt på hvordan Lulu ville være overfor Columbus – Lulu er nemlig lidt associal hvad andre hunde angår – normalt er det kun gamle onkel Alfred som dur (min mors ruhåret gravhund).

Men jeg skal da lige hilse og sige, at den dag var der andre boller på suppen.

Lulu og Columbus fes rundt i haven som havde de altid kendt hinanden. Columbus var (er) en erfaren herre og efter nogle timer og en hel del forsøg, var “den i kassen”. 

Parringen

Næste dag, samme tid, trådte vi igen ind ad havelågen til Columbus. Nu vidste begge hunde hvad det handlede om, så ca. 1 time senere var vi på vej hjem efter en vellykket weekend i kærlighedens tegn.

Nu skulle vi så bare vente ca. 3-4 uger på at en scanning kunne fortælle os om parringen også havde båret frugt.