1 uge tilbage og vi er SÅ klar
Det er lidt nervepirrende at være førstegangs jordemoder. Vi kan læse bøger, lytte til andres beretninger, stille spørgsmål og forberede os så godt vi kan. Alligevel er det utroligt så nervepirrende det er, første gang at stå overfor en proces som man ikke aner hvordan vil forløbe.
Der er KUN 1 UGE TILBAGE – næste fredag går det (efter planen) i gang.
Har vi nu alt vi skal bruge? Hele tiden kan jeg komme i tanke om et eller andet, som jeg måske nok også bør købe – jeg må jo endelig ikke gå ned på udstyr 🙂
1 uge tilbage og 1,2 kg større
Vi er netop hjemkommet fra dyrlægen, hvor Lulu har fået sin sidste herpes vaccine. Her blev hun også vejet og hun har taget 1,2 kg på – iflg. de kloge på Facebook, så vejer en hvalp i gennemsnit 300 gram alt inkl. Det passer jo meget godt med 3 hvalpe – er vi heldige, så 4.
Samtidig fik jeg svar på forskellige spørgsmål og hvor heldig kan man lige være… det er min egen dyrlæge som har weekendvagten (sjovt som alle hunde “problemer” altid falder i en weekend med ekstra takster).
Endnu en regning kunne lægges i stakken med alle de andre – denne blev “kun” på kr. 1.085,- men var også inkl. modermælkserstatning – just in case.
I formiddags fik jeg lavet lister til fødselforløb og til hver hvalp der kommer. Det giver mig ro i sindet at være velforberedt, så jeg både kan slappe af og nyde forløbet samtidig med at jeg ikke glemmer noget.
√ Tjek – både “hundebiblen” og listerne er klar!
Jeg kan varmt anbefale bogen “Hundeopdræt med omhu og omtanke” hvis du selv overvejer et hvalpekuld. Bogen er velformuleret, detaljeret og med rigtig mange gode tips & råd – den kan lånes på biblioteket.
Lulu har accepteret og indviet den nye hvalpegård – især er vetbed tæppet en succes. Nu kan vi kun vente og håbe på at alt går lige efter planen.
Husk du kan læse flere indlæg om forberedelserne samt følge med på både Facebook & Instagram